HT BENDIX - 1975-2025
50-års jubilæum med beslag
I 1975 sagde en ung Kaj Østergaard ja tak til at lede HT Værktøjsmagasin under det daværende A/S Herning Trælasthandel. Firmaet solgte i begyndelsen værktøj og beslag til håndværk og industri.
Salget af beslag steg hurtigt og blev et fokusområde, flere varenumre kom på hylderne, salget steg yderligere, navnet blev ændret til HT BENDIX – en sammensmeltning af HT (Herning Trælasthandel) og Bendix Tømmerhandel – lokalerne blev udvidet, salget steg fortsat, nye kontorer og lagerfaciliteter blev bygget, nu var der også fuld fart på eksporten, endnu flere varenumre kom på lager etc.
En lang historie kort: Siden 1975 har Kaj Østergaard udviklet virksomheden til Danmarks og en af Europas førende inden for beslag og løsninger til møbel-, bad- og køkkenindustrien.
Men ikke ene mand, som Kaj med fast stemme vil påpege. Hele tiden med et team af engagerede og loyale medarbejdere, der har fået – og selv har taget – ansvar for egne opgaver og dermed skabt virksomhedens udvikling.
I dag er HT BENDIX en del af Bufab-gruppen med egne salgskontorer i Tyskland og Polen samt salgsrepræsentanter i England og Frankrig.

50 år med dedikation og udvikling
Historien om HT BENDIX samlet i en jubilæumsbog
I anledning af vores 50-års jubilæum har vi samlet hele historien om HT BENDIX i en særlig jubilæumsbog. Bogen er en hyldest til de mange dedikerede medarbejdere, der har været en del af rejsen – nogle i mere end 25, 40 og endda 50 år.
Fra virksomhedens grundlæggelse til i dag har vi udviklet os gennem innovation, stærke partnerskaber og en unik kultur, hvor mennesker og relationer er i centrum. Jubilæumsbogen dykker ned i milepæle, erfaringer og de mennesker, der har formet vores virksomhed – samtidig med at vi ser frem mod de næste 50 år.
HT BENDIX - 1975-2025
Gå glad på arbejde
For at kunne præstere i sit job skal man være glad for at gå på arbejde. Javel, og hvordan måler man så den slags? Hos HT BENDIX samler vi på jubilarer og tager antallet som et udtryk for – sagt beskedent – en vis tilfredshed med arbejdspladsen.
I løbet af de første fem årtier kan HT BENDIX fremvise 24 medarbejdere med 25-års jubilæum, to med 40-års jubilæum og en med 50-års jubilæum. Langt over halvdelen er i øvrigt stadig ansat og således godt på vej mod næste milepæl. Det er også sket undervejs, at nogen har søgt nye græsgange, men efter en periode er vendt tilbage – og stadig har nået at fejre jubilæum.
Vi tilskriver arbejdsglæden den særlige HT BENDIX-ånd og det gode humør, som hersker i virksomheden – selv efter 50 år.
PS, det skader bestemt heller ikke, at der er plads til forkælelse i ny og næ. Det kan være besøg af en pølsevogn eller – som her – en isbil på en varm sommerdag.
HT BENDIX - 1975-2025
Når der går sport i den
Hos HT BENDIX har der altid været plads til medarbejdere med mål og ambitioner – også i fritiden. Gennem årene har medarbejderne udfordret hinanden i alverdens konkurrencer til personalearrangementer, i private løbeklubber og sportshaller. Og så er der dem, der har dyrket passionen på et lidt højere plan og gjort sig bemærket inden for blandt andet ishockey og håndbold.
Fælles for alle er, at de har formået at passe deres arbejde sideløbende med de sportslige aktiviteter. Måske er man gået tidligere en dag for at tage til træning eller køre til kamp. Så har man blot arbejdet lidt længere andre dage.
Det har altid været helt naturligt at ansætte sportsfolk, for de har både vindermentalitet og gode samarbejdsevner, fortæller Kaj Østergaard. Han har selv en mangeårig karriere som fodbolddommer i bagagen.
HT BENDIX - 1975-2025
Succes med beslagspakning
Medarbejderne hos HT BENDIX har altid haft øje for tidens tendenser og været gode til at omstille sig. Alligevel er der en enkeltstående idé, som fik banebrydende betydning for firmaets udvikling: Pakning af beslagposer.
I 1985 begyndte man at tilbyde møbelproducenter at levere poser og æsker med beslag, skruer og tilbehør, som var aktuelt for den pågældende vare. Så behøvede kunden ikke selv stå for pakkearbejdet og undgik tilmed et større varelager.
Da salget af beslagposer i 2021 satte rekord, blev der pakket 60.000 poser eller æsker – om dagen! Det svarer til 13 millioner om året. Vi kan kun gisne om, hvor mange millioner det er blevet til i årenes løb.
-
1975Herning TrælasthandelHT Værktøjsmagasin (A/S Herning Trælasthandel) starter med salg af værktøj & beslag til håndværk og industri.
-
1979HT VærktøjsmagasinHT Værktøjsmagasin (A/S HT) ændrer fokus til udelukkende salg af beslag til industri.
-
1985BeslagposerDDT køber aktier i A/S HT. Pakning af beslagposer startes.
-
1990StrukturændringerDDT køber alle aktier i A/S HT og Bendix Tømmerhandel A/S og foretager strukturændringer. Lind-Herning Trælast sammenlægges.
-
1991Eksport af beslagHT BENDIX etableres og sælger træ, plader, finer og beslag til industrien fra Herning, Struer og Varde. Eksport af beslag igangsættes. Præstationsløn indføres.
-
1992HT BENDIX A/SHT BENDIX A/S startes med udelukkende salg af beslag til møbel-, køkken- og træindustrien. Lageret udvides med 350 kvm.
-
1994ISO 9001Lageret udvides med 555 kvm. Kontoret udvides med 107 kvm. Nyt showroom laves. Internt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9001 etableres.
-
2000ISO 14001Internt miljøstyringssystem efter ISO 14001 etableres.
-
2001Ny adresseAdresse ændres til Rønnevej 4. Katalog etableres på hjemmeside. Lejemål for fjernlagre ophæves. Lageret udvides med 4.043 kvm. Smalgangslager og induktivstyret truck etableres.
-
2003MiniloadMiniload-kran med 5.000 lokationer etableres Pakning af beslagposer startes i Østeuropa.
-
2004Om-/udbygningOm-/udbygning af kontorer, kantine og personalefaciliteter.
-
2005Code of conductPrincipper for “Code of conduct” implementeres.
-
2007Lean-projektLagerstyring med håndterminaler igangsættes. Lean-projekt for beslagposer igangsættes. Forretningsplan udarbejdes.
-
2011FSCFSC certificeret.
-
2012EjerskifteEjerskifte foretages. DT Group A/S sælger til Industri Udvikling III K/S, Claus Østergaard Jensen & Kaj Østergaard.
-
2013Slim4Professionel bestyrelse etableres. Disponeringssystemet ”Slim4” indføres.
-
2014HusmesseDer oprettes ny varedatabase til intern brug og for kunder via ny hjemmeside. Husmesse arrangeres for 3. gang med 17 samarbejdspartnere.
-
2016StrategiarbejdeVækstmål og strategi for salg udarbejdes.
-
2017interzumSamarbejde med Aarhus Universitet på projektbasis. Udstiller på Interzum beslagmesse i Tyskland. Tekniske tegninger og 3D print til rådighed.
-
2018StrategiplanStrategiplan udarbejdes. Omorganisering af ledergruppen.
-
2019EjerskifteEjerskifte foretages Industri Udvikling III K/S, Claus Østergaard Jensen og Kaj Østergaard sælger til Bufab AB.
-
2022WMSWarehouse management system (WMS) implementeret. HT BENDIX A/S åbner salgskontor i Polen for at være tættere på kunderne på et voksende, konkurrencepræget marked.
-
2023GenerationsskifteGenerationsskifte i ledelsen.
-
2024Nyt ERP-systemOpstart af implementering af nyt ERP-system (Jeeves). Salgskontor åbnes i Tyskland for at komme tættere på kunderne.
-
2025Jubilæum50 års jubilæum.
